Indtast websiden QR koden skal linke til:
QR Code er en form for todimensionel "streg"-kode, som blev udviklet i 1994 af den japanske virksomhed Denso-Wave: "QR" står for quick response (engelsk for "hurtigt svar"), hvilket afspejler systemets skaberes intention om at gøre QR-koder nemme og hurtige at aflæse.
QR Code-systemet er "frit" i den henseende, at Denso-Wave har frigivet specifikationen bag systemet og ikke agter at håndhæve deres patent-rettigheder over det. Til gengæld forlanges det, at alle publikationer og websider der benytter systemet akkrediterer virksomheden med teksten "QR code is trademarked by Denso Wave, inc."
QR Code blev oprindelig skabt til brug i produktionen af biler, hvor komponenterne til bilerne blev forsynet med disse stregkoder så robotter m.v. automatisk kunne genkende dem. I dag er systemet meget populært i Japan, hvor det bruges til en lang række andre formål: Her finder man stregkoder indeholdende adresser, URL'er til hjemmesider, telefonnumre, e-mail-adresser og lignende i aviser, tidsskrifter, reklamer, på vejskilte, på visitkort og utallige andre steder. Man kan få "tilbehørs-programmer" til mobiltelefoner med indbygget kamera der sætter telefonen i stand til at aflæse såvel QR Code såvel som andre stregkode-standarder; på den måde kan sådanne telefoner hurtigt aflæse eksempelvis kontaktinformation fra et visitkort, og gemme dem i hukommelsen til senere brug.
Læs mere på Wikipedia om QR koder her.
Post Danmark har lavet en QR-guiden og samlet information om tendenser på området samt funktionaliteter. Hent den her.
Bruger du QR koder? Nej? Thomas Rosenstand fra Concept Interest opfordrer dig til at komme i gang!
Med QR-koder (Quick Response) får du en effektiv måde at gøre markedsføringen interaktiv og involverende på. Koderne kan både bruges i fysiske og digitale medier, og de kan bygge bro mellem dem. QR-koder kan fx bruges til at flytte forbrugerne fra avisannoncer, tilbudsaviser eller direct mails til online medier, hvor det er muligt at bestille produkter og få oplevelser i form af fx film, konkurrencer, små analyser og rabatkuponer.